Fiske-søen 


En dag hvor fish&talk, hygge, fiskeri, fællesskab, mad, bål, røg, oplevelser og sammenhold er i fokus

Ved fiske-søen lægges der helt naturligt op til en hyggelig fisketur med fokus på en unik fællesoplevelse i uvante rammer for virksomhedens ansatte. Formålet er at give deltagerne en anderledes og uforglemmelig oplevelse, der kombinerer natur, fiskeri og lækker mad. Samtidig er der tid og rum til skæg og ballade, hyggesnak på bredden og en masse spændende oplevelser og lidt konkurrence. Vi sørger for alt lige fra sø, fiskegrej og fiskeguide til frokost og præmier. I skal bare møde op og nyde dagen.


Indhold og opbygning: Vi sætter en hyggelig stemning med bål og lækker forplejning. Til at instruere og hjælpe med selve fiskeriet er der en eller flere knalddygtig fiskeguider (tilpasset antallet af deltagere), som vil gøre sit yderste for at hjælpe jer med at fange jeres (måske) første fisk nogensinde. Der vil være et fiskesæt klar til hver deltager når I ankommer til søen. 


Fiskeri er et godt udgangspunkt for hyggeligt samvær, og især hygge vil være i højsædet denne dag. Selve omdrejningspunktet for fiskeriet vil være den fiskerige ”Fiske-sø” – en god og velrenommeret put & take-sø. 

Under selve fiskeriet øser fiskeguiden/guiderne ud af erfaringer, tips og tricks. Vi lover at være ekstra rundhåndende med tricksene. Guiden/guiderne vil blandt andet instruere i forskellige former for teknikker, blandt andet spinnefiskeri, bombarda, powerbait mm. (evt. også mulighed for at prøve fluefiskeri, hvis det ønskes). 

Der vil helt sikker opstå lidt konkurrence de enkelte deltagere imellem og for at gøre det hele ekstra spændende, vil der være en konkurrence indlagt i fiskearrangementet. Den vil afsluttes med  overrækkelse af præmie og fejring af vinderen (dagens største fisk).

Vi slutter dagen af med at røge nogle af de friskfangede fisk og tilberede et lækkert måltid;-) Ved store arrangementer, har vi søen helt eksklusivt for os selv og der kobles en ekstern kok på. Vi har samarbejde med de bedste put&take søer i Danmark og kender mange dygtige og

kokke.


Vi sørger for fiskekort til søen, fiskeguide/guider, lækker frokost/middag, god øl/vin/sodavand, lånegrej og præmie. Vi sørger også for is til nedkøling af fangst, så fiskene holder sig friske til de kommer hjem og skal spises.


Varighed: 4 - 7 timer

Sted: Put & take efter aftale, overalt i Danmark.

Tid: Hele året 

Antal deltagere: 2 - 150 

Medbring: Beklædning, der passer til dagens vejr.

Forespørgsel

Kontakt os og fortæl om jeres ønsker, så vender vi tilbage med et oplæg, der passer til netop jeres tur!

 
 
 
 
 
 
 
 

FISH 'N' SHIP's

 NYHEDSBREV