Anbefalinger

Fishnship

Skøn dag på havet - Claus og Co. var fantastiske, og sikrede os en fantastisk oplevelse, hvor vi fejrede min fars 80 års fødselsdag med en heldagstur på havet i det sydfynske farvand.
Hele arrangementet var så fint, og vi følte os, lige fra bestillingen i gode hænder. På selve dagen sørgede Claus for, at alle, både store og små, unge og gamle, fik en skøn dag på havet. Super sjovt at trække 14 store torsk op, og vi har nu torsk i fryseren til mange måneder. Men mest af alt fik vi en super dag sammen. Kan klart anbefales som arrangement i forskellige anledninger, jeg vender i hvert fald tilbage en anden gang. Tak!

Dorte Dahl




Vi, min fiskemakker, min søn på 12 og jeg, var på tur med Claus i efteråret 2020. Det blev en fantastisk dag, min knægt fangede sine første meget fine havørreder, og mistede en endnu større, alt som det skal være. Claus var utrolig hjælpsom, gav en masse tips om pladser osv., som også kan bruges ved "almindeligt" kystfiskeri. Vi fik alle fine fisk, jeg tror at vi havde 10 oppe i båden, masser af god snak om grej og ture og fiskepladser andre steder på Fyn. Jeg kan varmt anbefale en tur med Claus, super båd og virkelig hyggelig stemning!

Jimmy Jakobsen




Jeg har flere gange sejlet og fisket det herlige sydfynske havørredeldorado sammen med Claus og Boatfishing Vi fisker på de smukkeste kyster og vi fisker fra Claus' fantastiske fartøj. Der bliver kastefisket fra båden over den vildeste kystnære natur og hvis man, som jeg, synes at det er sjovest at fiske med flue, så kan man blive sat af på de smukkeste kyster, hvor der ikke er mange fodspor!! Helt sublime natur- og fiskeoplevelser i selskab med en guide der kan sit kram - kæmpe anbefaling her fra.

Jacob Skriver




Min historie med Fishnship.dk og Claus  Eklundh Christensen. For 4 år siden deltog jeg i 2 kurser hos Claus, Havørredfiskeri del 1 og 2 (som er en kombi af teori, rådgivning i udstyr samt kyndig vejledning under fiskeri. Nogle fantastiske lærerige dage som jeg stadig mindes. I sidste weekend deltog min kammerat og jeg i Claus’s 8 timers guidet havørredtur fra kyst og båd på Sydfyn. Atter mødte vi en topmotiveret guide i Claus. Og de 8 timer var overstået før vi bemærkede det. Vi fik en unik naturoplevelse, blev præsenteret for nogle nye og fede fiskespot fra båd og fik serveret en sublim frokost på stranden. Følgende kan kort beskrive mit indtryk af Claus: Han har en stor fiske faglighed og professionalisme. Han udviser en konstant empati. Han er tålmodigheden selv. Han er en dygtig underviser. Han har et godt overblik. Han er en dygtig skipper og skaber tryghed ombord på hans båd. Og sidst men ikke mindst - har han en fantastisk humor. Jeg kan på det varmeste anbefale Claus og fishnship.dk

Peter Dahl Jensen




Vores fiskertur med Claus og Claus var en dag med en hyggelig og rolig stemning for hele vores selskab på 10. Det var super nemt at koordinere og planlægge en skræddersyet tur, hvor vores gruppe blev delt op i to - en del, der fiskede efter Ørred og en, der fiskede efter fladfisk fra båd. Vi følte os i venskabeligt lag og vores værter diskede op med en fantastisk frokost med bål og grillmad. Alt i alt må man bare sige, at de forstod og eksekverede "spot on" på, hvad det var for en tur, vi gerne ville arrangere.

Rune Wieth




Our family immensely enjoyed this fishing course! We had a great time learning how to fish those stealthy Danish fish. Great tools and a great guide. The guide was very skilled, helpful and extremely nice - and very capable in instructing us in various languages including English, Swedish and German - a great bonus for us with limited Danish skills. We can wholeheartedly recommend this course to both Danish and foreign families/groups!

Martin H.




”Vi bestilte Claus og boatfishing.dk til et fødselsdagsarrangement, hvor vi ville lave noget sjovt, aktivt og muligt for dem på både 9 og dem på 70. Vi fik 4 fantastiske timer, hvor vi fordelt på hold fiskede både fra båd og fra land, blev introduceret for såvel forfang, orm og røverhistorier på lige præcis dén professionelle facon, der tog kegler hos hele familien – men også ville have gjort det, hvis vi havde været et firmaarrangement! Top proff – super formidling og god info hele vejen igennem. Meget anbefalelsesværdigt som både familie eller firmaarrangement, hvor temaet kan blive ”fisk & æd”!

Familien Sletbjerg-Jacobsen




Tak for en virkelig dejlig dag på vandet!! Louis var meget begejstret for både turen og for dig Claus, som han stadig jævnligt omtaler. Fiskene tilberedte farmor på panden, og de blev indtaget med største velbehag :-) Vi kan ikke vente til, at vi skal ud på vandet igen.

Kristian Henriksen




En fisketur jeg sent glemmer! Fisk og delfin;-) Super vært/guide, forplejning og oplevelse.

Annika L.




Kære Claus, Tusind tak for et par herlige sommer- og efterårsfisketure i Svendborgsund i 2020. Turene var velplanlagte og bød på en god variation af havørreder, hornfisk og fladfisk. Dit set-up og planlægning er helt i top, velkrydret med masser af godt humør og god stemning. Dine fisketure kan varmt anbefales, og vi glæder os allerede til næste tur i det sydfynske.

Bh Palle & Mads 




Vi har haft fornøjelsen af i flere år at lade Claus arrangere en fisketur efter torsk i langelandsbæltet. Fisketuren fungerer som en perfekt ramme for at samle en arbejdsplads på tværs af afdelinger til en aktiv og uformel dag, hvor man er garanteret at komme tættere på sine kollegaer. Claus er en passioneret humoristisk fiskenørd, der guider og formidler fiskeri, så alle kan være med.

Skolerne i Oure, Personaleforening  




Hvis man trænger til fiske- og bålhygge i selskab med sine kære, men lige mangler afsættet og måske lidt grej, er Claus og boatfishing de helt rigtige at lave aftale med. Jeg har flere gange nydt fiskeri efter fladfisk og makrel sammen med mine piger og det er så sjovt og så hyggeligt - sikkerheden, lokalkendskabet og hyggen er i top - en kæmpe anbefaling her fra!

Familien Skriver